Grøn Plan

Hvad er den bedste løsning for klimaet og for Danmark?

Regeringens har en ambitiøst målsætning på 70% CO2 reduktion i 2030.

Der arbejdes politisk for at indføre en produktionsafgift i Danmark - som mekanisme til at nå vores nationale klimamål. Hvis vi i Danmark unilateralt indfører en produktionsafgift vil konsekvensen være at vi flytter produktionen af f.eks. landbrug og cement til Kina, Brasilien og Polen. Og så er det let at se at vi på ingen måde har løst klima problematikken. For som Danskere vil vi forbruge præcis de samme varer som før. Nu bliver varerne bare importeret, og formentlig produceret væsentligt mindre grønt end dengang de blev produceret i Danmark. En produktionsafgift er derfor ikke en god ide medmindre det sker på tværs af EU (og at EU indfører en miljø toldbarriere). Fra politisk side vil en udflytning af Dansk produktion absurd nok pynte på vores nationale CO2 regnskab selvom både det globale klima vil blive stillet dårligere end før og vi bliver økonomisk stillet dårligere som Danskere.

Ved en produktionsafgift forpasser vi i Danmark også dette årtis chance for at lave grøn innovation. En grøn forbrugerøkonomi giver plads til grønnere produkter. Og det vil automatisk medføre iværksætteri og innovation.

Derfor er en produktionsafgift den forkerte løsning på Danmarks klimaproblemer i vores nuværende situation.

Den gode løsning for Danmark vil være at skifte til en grøn forbrugerøkonomi. Det kan vi sagtens gøre indenfor rammerne af EUs lovgivning. Og det kunne blive endnu bedre hvis vi kunne få indført en EU baseret klima-mærkning der kan danne grundlag for de grønne miljøbidrag.

Eksempel: Prisen på CO2

Det er muligt at beregne hvad miljø og klima koster. Et ton CO2 koster cirka 1,200 kroner at genindvinde. Det er et spændende område i hastig udvikling. Her er et par links:

• https://www.sciencemag.org/news/2018/06/cost-plunges-capturing-carbon-dioxide-air

• https://en.wikipedia.org/wiki/Carbon_dioxide_removal

Man kunne også tage en mere optimistisk tilgang på f.eks. 600 kroner per ton som er nævnt i en del artikler. Det er i sidste ende en politisk beslutning. Det vigtigste er at princippet gennemføres og beregningsgrundlaget kan efterfølgende reguleres (fx. i forbindelse med finanslovsforhandlinger).

I de følgende eksempler lægger vi 1,200 kroner til grund for beregning af miljøbidraget.

Eksempel - cement

Aalborg Portland har bl.a. været debatteret i medierne fordi produktionen af cement udleder CO2. Ved produktion af traditionel cement udledes der cirka 180 kg CO2 / ton cement. Miljøbidraget fastsættes på baggrund af CO2 udledningen.

Prisen på en sæk cement a 25 kg er cirka 35 kroner i handel. Afgiften ville være ca. +6 kroner.

En sådan ændring vil medføre at det bliver attraktivt for især Aalborg Portland, at udvikle grønnere former for cement. Fordi en mindre belastende cement kunne medføre et lavere grønt bidrag*. Dermed bliver grønne løsninger økonomisk konkurrencedygtige på det Danske marked hvilket i sidste ende kan komme Aalborg Portland til gode. 

Det grønne bidrag vil dermed være med til at sikre, at Danske virksomheder kan blive de bedste i verden til at udvikle grønne løsninger og grøn teknologi. Det vil blive en konkurrenceparameter for Dansk erhvervsliv.

Eksempel - elektricitet (Private)

Elektricitet til private kommer fra både grønne og sorte kilder, f.eks. vindkraft eller kulkraft. Den miljømæssige belastning fra vindkraft er praktisk talt nul. Den miljømæssige belastning fra kulkraft (uden CO2 genindvinding) er cirka 96 øre per kilowatt time i CO2 og 4 øre i sundhedsskadelige partikler. 

Statens afgift til forbrugeren på elektricitet er ens for både grøn og sort strøm. Det vil med andre ord sige, at den sorte strøm får gratis lov at ødelægge for én krone miljø for hver KwH der bruges. Det giver selvsagt en (urimelig) fordel til den sorte strøm fordi vi har valgt at det er gratis at ødelægge miljøet.

Staten burde derfor enten forhøje prisen på sort strøm eller sænke afgiften på grøn strøm for forbrugeren (og så hive skat hjem et andet sted).  Miljø-bidraget går til statens miljøfond. De dårligst stillede Danskere modtager en grøn check svarende til merudgiften for et rimeligt forbrug for husstandens antal personer pro anno. De øvrige midler i fonden anvendes hvor der fås mest miljø for pengene.

Eksempel - oksekød

Det vil være hensigtsmæssigt kun at pålægge et miljøbidrag på fødevarer som belaster miljøet meget og kan anses for ikke nødvendige. Produktionen af fødevarer vil næsten altid udlede drivhusgasser og et miljøbidrag kunne derfor f.eks. pålægges fødevarer der ødelægger mere end produktionen af fx. kylling (et bundfradrag).

Produktionen af oksekød udleder store mængder af drivhusgasser hvilket kan kompenseres af et miljøbidrag på ~25 kroner per kilo oksekød (6 kroner bundfradrag / kylling).  Det vil sige at prisen på en oksebøf a 200 gram stiger med 5 kroner. Afgiften skal pålægges varen. I dette eksempel ville kylling ikke blive pålagt en grøn afgift fordi produktionen svarer til bundfradraget.

Eksempel - fly

Flyrejser debatteres ofte. Det bærende princip bør være at man selv skal betale for sin egen CO2 når man flyver. 

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at gøre noget ved udenrigsflyvninger før der kommer en EU aftale grundet risikoen for at Danske lufthavne fravælges og / eller at langdistanceruter tages fra andre lufthavne.

Der kan umiddelbart anvendes et grønt bidrag til indenrigsrejser (cirka 200 kroner bidrag per times flyvning ved 1200 kroner / ton CO2).

Eksempel - Grøn Check

Formålet med den grønne check er at udligne miljøbidraget på basale varer for de dårligst stillede Danskere.

Inge er pensionist og bruger f.eks. 1,400 KwH om året. En gennemsnitlig familie bruger 1,600 KwH pro anno per familiemedlem. Inge modtager hvert år en grøn check på 1,600 kroner for at kompensere for det grønne bidrag på elektricitet. Fordi Inge sparer og bruger mindre el end gennemsnittet får hun en årlig netto-gevinst på 200 kroner.

Eksempel - Miljøfonden

Midlerne der er til rådighed i miljøfonden er øremærket til miljøformål. En del bliver anvendt til en grøn check. Øvrige midler bruges til at accelererer omstillingen af det Danske samfund. F.eks. i form af grøn energi, CO2 capture på kraftværker, tilskud til produktionsvirksomheder der kan omstilles.

Man kunne også forestille sig at en del af midlerne anvendes til CO2 capture fra luften således at Danmark både reducerer sin netto udledning af CO2 og samtidigt støtter den teknologiske udvikling på området. Det er vigtigt at støtte ny miljøteknologi der virker fordi det accelererer innovationen. På samme måde som computeren og el-bilen er blevet billigere og bedre må vi forvente at CO2 capture også kan blive billigere og bedre - hvis ellers der er nogen statslige købere af CO2…

FAQ

FAQ: Skal vi cykle på ferie til Bornholm eller alle blive veganere?

I en grøn økonomi betaler vi selv for den skade vi påfører miljøet via vores eget forbrug. De penge kan bruges til at genoprette miljøet. Så hvis du tager flyet fra København til Rønne burde du betale cirka 200 kroner i miljøafgift, som modsvarer den CO2 du har udledt på din flyvetur. De penge går til miljøfonden og anvendes til enten at reducere Danmarks CO2 udledning eller til f.eks. at indfange den CO2 du har udledt.

FAQ: Kan producenteR svine så meget de har lyst?

Nej det kan en producent selvfølgelig ikke. Dels skal de overholde gældende og kommende lovgivning. Det er også vigtigt at huske, at producenterne producerer hvad forbugerne efterspørger. Når vi ændrer vores økonomi fra en sort til en grøn økonomi, så vil forbrugernes efterspørgsel selvfølgelig forandre sig. Så de producenter der ikke formår at blive grønnere vil formentlig ikke kunne klare sig i længden. Når det er sagt så kan nogle af midlerne i miljøfonden anvendes til at gøre sorte producenter grønnere. Hvis samfundet skifter til en grøn økonomi så skal vi ikke også yderligere lægge afgifter på produktionen, som svækker dansk økonomi, men f.eks. bruge midlerne i miljøfonden på at gøre sorte virksomheder grønnere.

FAQ: Spiser rige så ikke bare bøffer mens de fattige må spise græshopper?

Det bærende princip er, at vi selv skal betale for det miljø vi selv ødelægger. Med miljøbidraget får alle råd til mindre af det der skader miljøet. Desuden sker der en udligning via den grønne check, således at de dårligst stillede borgere får kompensation til basale og nødvendige varer. Tanker om en yderligere udligning er ikke et miljøspørgsmål men et samfundsmæssigt spørgsmål som man ikke bør blande ind i diskussionen om miljø og klima.

FAQ:Er Danmarks nationale mål om 70% reduktion ikke et fint mål?

Man kan se CO2 udledning på to måder. Man kan kigge på hvor meget CO2 vi som Danskere udleder via vores forbrug af f.eks. kød, stål, beton, osv. Eller man kan kigge på hvor meget CO2 vi som land udleder via f.eks. vores elværker, fjernvarme, industri og landbrugsproduktion. Her er det vigtigt at huske, at den CO2 vores landbrug og industri udleder, ofte i høj grad vedrører varer vi sælger til udlandet.

Det bedste for klimaet er at vi fokuserer på at mindske udledningen fra vores forbrug uanset om vi forbruger et Dansk eller et udenlandsk produkt.

Danmarks mål om 70% reduktion er (desværre) sat i forhold til hvor meget CO2 vi udleder som land. Det vil sige, at hvis vi flytter alt landbrug og Industri til Polen så er vi tæt på 2030 målet. Det ville ikke gavne klimaet. Faktisk bliver det kun værre for klimaet fordi vores varer nu skal købes fra Polske virksomheder. Derfor er det vigtigt at vi ikke lukker Danske virksomheder for at nå 70% målet, men at vi omstiller dem, og resten af samfundet, til at blive grønnere.

FAQ: Skal midlerne i miljøfonden bruges 1:1 til at genoprette skade på miljøet?

Midlerne skal bruges der hvor vi får mest miljø for pengene. Det er f.eks. meget sandsynligt at det er bedre de første år at investere pengene i vedvarende energi fremfor kun at bruge dem på at trække CO2 ud af luften. Og i årene efter er det måske bedre at bruge midlerne til at forbedre Dansk landbrug.

Man skal tænke på Grøn Plan som en samfundsforandring der tager mindst 10-20-30 år. I løbet af den periode vil det skifte hvor vi bedst kan anvende midlerne i miljøfonden.

Når vi engang kommer dertil at der ikke er mere at gøre rent teknologisk, kunne CO2 midlerne f.eks. anvendes 100% til at trække CO2 ud af atmosfæren.

FAQ: Hvis miljøbidraget 1:1 skal reducere skaden på miljøet, vil den grønne check så ikke ødelægge den balance?

Det er rigtigt at den grønne check tipper balancen så fonden ikke længere 1:1 har midler til genoprettelse. Men der er stadigvæk rigeligt med midler til hvert år at lave massive grønne investeringer i energi og Dansk landbrug og industri.

Grøn Plan repræsenterer en varig ændring af vores forbrug og over en årrække vil vi have omlagt vores samfund. I takt med at vi får en tiltagende grøn industri vil vores varer være mindre miljøbelastende og behovet for en grøn check vil derfor falde.

Det er selvfølgelig også en mulighed at forøge miljøbidraget yderligere så det dækker 1:1 selv med en grøn check.

FAQ: Hvorfor kommer der mere innovation med Grøn Plan?

Når vi grundlæggende ændrer vores økonomi fra en sort til en grøn økonomi så ændrer vi spillereglerne for hvad der kan betale sig for en virksomhed. I en grøn økonomi kan det ikke betale sig at ødelægge miljøet. Derfor vil virksomhederne og iværksætterne nu få mulighed for at udvikle nye grønne produkter. De grønne produkter skal ikke betale et miljøbidrag og derfor kan de udkonkurrere de sorte produkter. Idag kan det f.eks. ikke betale sig for en landmand at indfange methan fra køer. Det kunne sagtens gå hen og blive en god forrening i en grøn økonomi. Og netop derfor vil der komme gang i nyudvikling af smarte grønne løsninger som vi idag endnu ikke kan forestille os.

FAQ: Grøn plan hjælper det globale klima men det hjælper vel ikke nødvendigvis politikerne med at nå 70% reduktion af Dansk industri (og eksport)?

Pengene i miljøfonden bør anvendes der hvor det giver mest mening. Og det kan sagtens også være til forbedringer af Dansk industri og landbrug. Eller f.eks. til opsætning af vindmøller. Det er i sidste ende en politisk beslutning hvordan midlerne i miljøfonden skal anvedes til miljørelaterede projekter.

FAQ: Hvad er det svagest led i kæden for Grøn Plan?

For at vi som samfund får mest mulig gavn af Grøn Plan skal det virkelig kunne betale sig at producere grønne varer. Det vil f.eks. sige, at hvis en oksebøf i Danmark er produceret med 75% reduktion i udledningen så skal afgiften også gerne være 75% mindre. Det vil formentlig kun kunne lade sig gøre med en EU mærkningsordning. Derfor bør vi i Danmark arbejde aktivt for, at EU får en fornuftig miljømærkning som vi kan bruge som basis for miljøafgiften.

I fraværet af sådan en mærkning vil alle bøffer få samme beskatning. Det er ikke optimalt fordi virksomhederne derfor ikke har samme økonomisk incitament til at lave grøn innovation.

Men selv i fraværet af en mærkningsordning er Grøn Plan en væsentlig bedre løsning for både Danmark og det globale klima.

FAQ: Hvilke produkter skal have miljøbidrag

Vi bør begynde med store områder som samtidigt er enkle og har relation til Danmark. F.eks. elektricitet, benzin, fjernvarme, kød, cement, og indenrigsfly.

Vi bør vente med de mere komplekse produkter som f.eks. et komfur til vi har styr på de store basale områder. Dels fordi det er mere komplekst, dels fordi det ikke bliver produceret i Danmark og dels fordi vi ikke kan påvirke producenten positivt til at blive grønnere.

FAQ: SKAL VIRKSOMHEDER både betale afgift og miljøbidrag?

Det er et grundlæggende princip at Danske virksomheder skal bevare konkurrenceevnen. Netop fordi vi skal undgå at CO2 produktionen flytter fra Danmark til udlandet. Det grønne miljøbidrag er lagt på forbrugsvarer og der kommer derfor ikke endnu en skat på Danske virksomheder. Netop fordi den grønne afgift forhåbentlig er en forhøjet moms vil den afgift ikke belaste virksomhederne. Husk også, at det grønne bidrag giver Danske virksomheder den ultimative motivation til at lave grønnere produkter.

Upåagtet dette, er det stadigvæk vigtigt for vores samfund at reducere udledningen fra Dansk industri og landbrug. Ikke mindst for at nå målet om 70% reduktion af Danmarks nationale CO2 udledning. Derfor må vi forvente at politikerne vil gennemføre lovændringer og lave tilskudsordninger der omstiller Dansk landbrug og industri der hvor det bedst kan betale sig.